Med politiet til høvdingebold og lasagne

I december 2009 holdt Anna Knudsen en mini-konference med politi og unge.  På dagsordenen var der dialog, debat og socialt samvær, tilsat en hyggelig middag på Bansgbostrand skole.
Via sin deltagelse på Ambitionsfabrikkens Team 3, havde Anna fået idéen til at føre politi og unge sammen på en utraditionel måde. Normalt er det i byens natteliv eller i ømtålelige situationer, at man hører, ser eller læser om politiet og de unges relationer.  Og de mange indlæg i medierne kan være med til at give et fordomsfuldt indtryk af politiets arbejde eller unges opførsel.

DSC03505Fordomme og indsigt
Anna Knudsens idé gik derfor ud på, at lade de ca. 15 unge mennesker møde politiet på nært hold og få snakket og diskuteret nogle af de fordomme, oplevelser og følelser, som de to grupper måske har til hinanden.
Samtidig er mødet med til at vise personerne bag politiuniformen, og politiet får et indblik i hvorledes unge tænker, agerer og handler. Når det ikke er konfrontation eller problemer der ligger bag et dialogmøde, kan det – ifølge Anna Knudsen – endda gå hen og blive helt hyggeligt.

   

Anna havde derfor sat de to grupper i stævne og inviteret bredt. 3 lokale betjente fortalte om deres oplevelser og syn på unge, hvorefter de unge fortalte e om deres tanker om, og syn på politiet. Parterne fik dermed et nøgternt og fattet indtryk af hinanden igennem de andres øjne.

DSC03500

Høvdingebold og Lasagne
Politiet mødte således en gruppe unge mennesker på en helt almindelig aften, og de unge mødte menneskene bag uniformerne – og så blev det hele jo egentlig meget hyggeligt :-) Der blev spillet høvdingebold, lavet mad sammen og der var god gang i snakken. Alle fik en større forståelse og fik indsigt omkring den anden part.

Kort sagt – en vellykket aften, som har sat dialogen mellem unge og politi på dagsorden.

Zaid og Mikkel Bech har efterfølgende besluttet sig for, at overtage og videreføre projektet, så vi glæder os til at se hvad der sker i fremtiden :-)

“Æblet” er plantet

Niels Gajhede fra Team 3 er i fuld gang med sit projekt. Det har han faktisk været siden november 2009.

Men nu tager det jo også lidt tid at skrive et 56 siders filmmanuskript, med henblik på at lave en spillefilm af ca. 80 min. varighed.

Æblet - Banner

Ikke desto mindre er det netop hvad Niels har sat sig for, med assistance og hjælp fra en række venner, filmmagere  og professionelle skuespillere fra bl.a. teaterverdenen. Niels og Co. har belsuttet sig for en filmproduktion af en krævende størrelse.

DSCF4166

Med sig har Niels og Co. selskabet “Novus”, som Niels bl.a. sel har været med til at stifte. Novus er: “Et selskab der skaber film, som udelukkende er lavet af unge mennesker med ambitioner.”

 Med ambitionsfabrikken som afsæt har Niels bl.a. stiftet bekendtskab med de projektstyringsredskaber der skal være med til at håndtere det store arbejde, som filmen “Æblet” vil blive.

Og som de skriver: “manuskriptet byder på 56 siders mordopklaring med alt lige fra brækkede fingre til våde klamme kældervægge.” Så vi kan godt begynde og glæde os :-)

Læs mere på: www.feza.dk