• The ‘Feelgood Factory’

    Et projekt der bygger på tillid til omverdenen

    Rene Geissler har investeret egne penge, egne evner og en masse tid i sit projekt. Han har designet forskellige motiver, som han har fået trykt på en række t-shirts af lækker kvalitet. Disse t-shirts har han efterfølgende givet væk ganske gratis. Sådan da…

    T-Shirt 5T-Shirt 4For tanken bag Ren Geisslers projekt er, at de personer får en t-shirt samtidig forpligter sig til at udføre en opgave. En opgave som er trykt på mærket inden i t-shirten. Med andre ord – betalingen står skrevet med småt :-)
    Betalingen er således en opgave, og den består i, at man skal gøre noget godt for andre eller sætte nogle tiltag i gang som andre bliver glade for. Renes ‘The Feelgood Factory’ er dermed en non-profit baseret forretning, hvis fremmeste mål er at få folk til at gøre noget for andre, og således oparbejde en kultur, hvor man hjælper og gør noget for hinanden.

    Rene skriver:

    ”Selve formen af projektet består af t-shirts med et tiltrækkende print trykt på brystkassen. På indersiden af trøjerne vil der så være trykt én af tre forskellige feelgood-opgaver.

    Trøjerne i sig selv vil være gratis for alle der ønsker en. Det eneste der kræves af modtageren er, at de løser opgaven, sender et billede af dem selv med trøjen og et resume af deres oplevelse og de reaktioner de har fået, til en e-mail adresse der følger med trøjerne.

    T-Shirt 3

    Jeg har selv designet de forskellige tryk til trøjerne og forfattet opgaverne. Derudover er projektet 100% selvfinansieret. Min filosofi er, at hvis man virkelig tror på sit projekt er man også villig til, at ofre hvad der nu kræves. Hvis projektet skulle blive en succes vil jeg uden tvivl gentage det dog med nogle små ændringer rent finansielt. Der vil naturligvis også komme nye designs og t-shirts i andre farver. Men i denne pilot-udgave af projektet vil der kun være 50 trøjer der vil blive uddelt til StudenterCaféen den 26. og 27. november i de gamle banklokaler i Danmarksgade.”

    Studentercafe med 600+ besøgende

    Med over 600 besøgene i alderen 15 til 25 år var Studentercaféen en ubetinget succes for alle involverede!

    Der var lektiehjælp, forskellige bands (lokale og enkelte udefra) og improviseret stand up. Der var digtoplæsning, filmforevisning og begyndelsen på “the feel good factory” ved Rene Geisler. Og der var meget, meget mere.

    Sammenlagt havde adskillige unge mennesker valgt at lægge vejen forbi caféen i løbet af de to dages åbningsperiode, og det anslås at et godt stykke over 600 kiggede ind – eksklusiv forældre, bands og personaleStudentercafé 1.
    Studentercafé 2

    Se Kanal Frederikshavn’s indlæg her

    Med dette fantastiske arangement er halvdelen af målet med Studentercaféen opnået – at vise at der eksisterer et stort behov for et sted, hvor unge kan samles på tværs af uddannelser og alder, og udfolde sig på forskellig vis. Om det er via musik, brætspil, socialt samvær eller over lektierne, igennem multimedieprodukter, teaterforestillinger, kortfilm osv. er op til de unge og det behov der eksisterer – men stedet mangler!

    Og det manglende sted var netop hvad Maika, Miriam og Jonas fra Ambitionsfabrikken havde tænkt sig at gøre noget ved. For hvis tingene ikke sker af sig selv, må man gøre noget for at få dem skabt – og det var netop hvad de gjorde.

    Studentercafé 3

    Studentercafé 4

     

    Europapaller som borde, mad fra lokale sponsorer, lys og eventteknikere bag lys, teknik og lyd, lokale bands der fik muligheden for at vise hvad de kan, bar lånt fra det musiske hus osv. osv. Alt var lavet for et minimum af økonomi, og de nødvendige finanser havde Maika, Miriam og Jonas selv søgt hjem hos DUF IS, UN og UAK..

    Flere unge kom under dagene og sagde: Det her er for fedt!”, ”Jeg kommer igen i næste uge”, ”I kan da ikke lukke ned i aften – jeg vil også på scenen!” og ”Endeligt et sted med lokalt livemusik!”. Tilkendegivelser, som er med til at understøtte behovet for et ungested.

    Der skal ikke så meget til, når de unge selv får muligheden og lov til at udfolde sig.

    For yderligere information kontakt:
    Maika W. Nikolajsen
    Tlf. 30 31 59 92
    maikawn@hotmail.com